23948sdkhjf

Dig og Mig har succes på nettet

Den familiedrevne tøjbutik i Skagen åbnede webshop i 2013.
Den flere end 40 år gamle, lille tøjbutik Dig & Mig åbnede i 2013 en webshop, og nu er salget på nettet 7-doblet.

Alice Pedersen åbnede butikken i 1972 og har siden solgt modetøj til både skawboer og turister.

I 2013 kastede hendes søn, Patrick Christensen, sig ud i at modernisere måden, Boutique Dig & Mig solgte tøj på.

- I begyndelsen var det vanskeligt at få webshoppen i gang, fordi vi havde en del udfordringer. Nogle var af rent teknisk karakter, og på samme tid er vi oppe imod nogle store konkurrenter, som vi har skullet finde ud af, hvordan vi skal adskille os fra. Det har vi bl.a. gjort ved at sige, at man skal opleve den samme service i webshoppen, som man gør i butikken i Skagen, siger Patrick Christensen.

Det netop overståede julesalg i 2015 slog alle rekorder for webshoppen, der næsten syvdoblede sit salg i forhold til samme periode i 2014. Og succesen er fortsat ind i det nye år, hvor Boutique Dig & Mig i de første 12 dage af januar har solgt for mere end i webshoppens første kvartal i 2015.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125